Kirken er fyldt med god musik og god stemning. Tit har man virkelig lyst til at værdsætte de medvirkendes indsats ved at klappe. Men hvorfor er det sådan at du nogle gange må klappe og andre gange ikke må klappe i kirken?
Kort sagt kan man inddele tingene i 2 grupper, hvor du i den ene ikke må klappe, mens du i den anden gerne må klappe.
Der hvor du ikke må klappe i kirken, er hvis det er en gudstjeneste, eller andre deciderede kirkelige handlinger, hvor man tjener Gud. Her er det som sådan ikke menneskene man spiller/synger for, men for Gud. Derfor ville det være at trække det hele ned på et personligt plan, hvis man giver applaus til dem der synger og optræder.
Til en gudstjeneste deltager man for at tjene Gud og ikke for at få personlig applaus.
Man skelner så at sige mellem en gudstjeneste og en koncert. Musikken til en gudstjeneste, leverer man for noget der er større end en selv og en slags åndelig rejse. Det er derfor en sjælelig ting og ikke underholdning for menneskene.
Efter musikken er det så meningen at der skal være ro til at man kan forsøge at nyde roen indeni og føle at man har gjort noget godt. Måske man også kan føle at man er blevet styrket. Prøv at føl efter selv.
Her må du gerne klappe i kirken
Når det ikke er en gudstjeneste der foregår i kirken, så må du som regel gerne klappe. Vær dog opmærksom på at det kan variere lidt fra kirke til kirke, men som udgangspunkt.
Er der indbudt decideret til koncert, så bør den være helt klar og du må gerne klappe i kirken.
Speak Your Mind